25. FEB 2020 • 05:29SPORT

12 point fra mesterskabet tager Jürgen Klopp intet for givet

Liverpool forventer ikke, at en eneste af de resterende 11 kampe i ligaen bliver nem, siger manager Klopp.

Jürgen Klopp insisterer på, at Liverpool forbliver fokuseret på det arbejde, der stadig ligger foran klubben på vej mod at vinde Premier League.



Det siger den tyske manager efter 3-2-sejren over West Ham United mandag aften.

Med sejren genetablerede Liverpool sin føring på 22 point ned til Manchester City på andenpladsen.

Trods det imponerende forspring understreger Jürgen Klopp, at holdet er nødt til fortsat at opretholde og forbedre dets præstationer snarere end at tage sig til takke med statistikken.

- Det er svært. Det så I i aften, siger Klopp til liverpoolfc.com med henvisning til, at Liverpool var bagud 1-2 i kampen mod West Ham.

Liverpool er med sine 79 point efter 27 kampe 12 point fra at vinde det engelske mesterskab for første gang siden 1990.



- Kunne jeg have ønsket mig en bedre position til at gå ind i disse sidste 11 kampe? Nej, jeg ville aldrig have troet, at det var muligt. Men hver eneste kamp er svær, og det respekterer vi i høj grad.

- Vi forventer ikke en eneste nem kamp, siger Jürgen Klopp til liverpoolfc.com.

Liverpool bevægede sig mandag aften på kanten af sit første liganederlag siden 3. januar 2019, men trods bagud 1-2 fik holdet vendt kampen mod West Ham til en sejr på 3-2 i de sidste 23 minutter hjemme på Anfield.



På lørdag møder Liverpool Watford på udebane. Watford ligger under nedrykningsstregen i Premier League på en 19.-plads.



/ritzau/

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet