2. JUN 2020 • 18:53ERHVERV/POLITIK

Udspil vil øge Danmarks EU-bidrag med seks milliarder årligt

Efter et nyt forslag til EUs langtidsbudget står regningen til at stige med 34 procent for Danmark.

Danmark skal i gennemsnit betale 6,7 milliarder kroner mere hvert år end i den eksisterende budgetperiode, hvis EU-landene accepterer det udspil, som EU-Kommissionen har fremlagt 27. maj.



Det vil være en stigning på 34 procent i forhold til det nuværende gennemsnit.



Det viser Finansministeriets foreløbige beregninger af budgettet, som er offentliggjort tirsdag aften.



- Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en meddelelse.



Planlagte ekstra udgifter i 2020 som følge af coronavirus er ikke regnet med.

Efter to års forhandlinger på diplomat- og ministerniveau har EUs stats- og regeringschefer haft en enkelt reel duel om budgettet. Det var i slutningen af februar - uden resultat - og inden coronavirus lammede kontinentet.



Med pandemien ændredes de finansielle udsigter i EU totalt.



EU-Kommissionen meddelte, at den ville fremsætte et nyt forslag til et budget, der tog højde for den historiske nedtur, der er i vente.



Danmark kæmper i en alliance med Østrig, Sverige og Holland for et budget, der er markant mindre end EU-Kommissionens forslag. De kaldes sparebanden eller de sparsommelige fire.



Alle EU-lande er enige om, at der i tillæg til budgettet er brug for en genopretningsfond, som foreslået i et fælles udspil fra Frankrig og Tyskland i maj.



Et forslag om, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne til i første omgang at finansiere den, har også bred opbakning.



Til gengæld er landene delt mellem en gruppe, som ønsker, at pengene skal "foræres" til de lande, der er værst ramt af krisen.



En anden gruppe lande, herunder Danmark, siger omvendt, at fondens penge skal lånes ud knyttet til betingelser.



- Det her handler om lige dele solidaritet og ansvarlighed. Som lille og åben økonomi er det i Danmarks klare interesse at hjælpe de lande, der er hårdest ramt af krisen, siger Nicolai Wammen.

Han er dog modstander af at uddele fælles EU-penge som tilskud til de værst ramte EU-lande.



- Vi er derimod skeptiske over fælles gæld, som skal udmøntes i direkte støtte til andre lande, siger han.

Et andet spørgsmål er, hvordan lånene på kapitalmarkederne skal betales tilbage.



EU-Kommissionen foreslår, at afbetaling skal ske over 30 år og først påbegyndes i 2028.



Samtidig foreslås det, at EU-landene accepterer at give EU flere egne indtægter. Det er skatter og afgifter, som går i EU-kassen i stedet for i statskasserne rundt om i medlemslandene.



Det er langtfra populært i alle lande, da man dermed også flytter magt til EU. Det vil kræve en godkendelse af Folketinget og i alle andre parlamenter i EU.



Kommissionen mener, at hele genopretningsfonden, som ifølge forslaget er på 5560 milliarder kroner, kan betales tilbage med EUs egne ressourcer.



EU-budgettet lægger et loft for, hvor stort et beløb EU maksimalt må bruge i perioden - og på hvilke politiske områder. Det fastlægges for syv år. Det nuværende budget blev forhandlet på plads i 2013.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet