7. APR 2020 • 16:43ERHVERV/POLITIK

Tivoli og Legoland udskyder sæsonåbning til efter 10. maj

Forbud mod store forsamlinger forlænges. Det betyder udskydelse af åbning i Legoland, Tivoli og på Bakken.

En stribe danske forlystelsesparker har udskudt deres sæsonåbning.



Det sker, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) mandag forlængede forsamlingsforbuddet for mere end ti personer frem til 10. maj og samtidig forlængede et forbud mod store forsamlinger til og med august.



Tivoli i København har udskudt sin sæsonåbning fra 1. maj til 11. maj.



- Vi vil forberede os på, at gæsterne kan komme i forlystelseshaven på sikker vis. Vi er i løbende dialog med myndighederne, siger administrerende direktør Lars Liebst.



- Derfor kommer gæsterne til at opleve et besøg i Tivoli helt i overensstemmelse med de sundhedshensyn, der gælder på åbningstidspunktet, siger han i en pressemeddelelse.



Hos Legoland er åbningen udskudt til et tidspunkt efter 10. maj, og samme melding kommer fra Bakken nord for København.



I Tivoli Friheden i Aarhus tør man endnu ikke give et bud på, hvornår der igen kan åbnes for gæster.



Friheden mangler en afklaring af, hvad der skal forstås ved store arrangementer og store folkemængder.



Hos Djurs Sommerland var sæsonåbningen planlagt til 20. maj og er derfor muligvis ikke direkte berørt, men her følger man situationen tæt og afventer oplysninger fra de danske myndigheder.



Samme melding kommer fra BonBon-Land og Fårup Sommerland, som begge har planlagt at åbne 21. maj, og Sommerland Sjælland, der har en åbningsdato 16. maj.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet